Historie

 

Navnet Wardacia som koret lader sig kalde, kan man sige herom, at det bærer et historisk præg.  Går man de gamle arkiver efter, vil man her kunne finde sammenhænget med byens navn Varde, hvor koret også kommer fra.  Varde by er delt af åen og store enge, hvor man i  gamle dage, havde stenede overgange til transport af sine kvæg, og hvad man skulle betale til kongen for.  Denne overgang kaldes en War. I ca. 1661 står byen nævnt ved navnet Warda på bykortet tegnet af Peder Resen. Kært barn, har mange navne og omkring det 12 århundrede med flere benævnelser bla. Warwath og Warvik. Byen er gennem tiderne bleven kaldt meget forskelligt, da man ikke rigtig kunne stave, og der ikke var så mange lærde personer.  Korets navn Wardacia fremkommer herved ved ordet War og dacia, som betyder Danmark.

Koret startede i 1998 som et gospel kor under Birgitte Mommes ledelse, til hun rejste til København. Koret sang videre under forskellige dirigenters ledelser, indtil Brian Svendsen, som til daglig er musiklærer på Varde Musikskole, blev leder af koret og har svinget stokken de sidste 4 år.  Brian er endvidere en  god jazz saxofonist, en rigtig spillemand.  Brian har udvidet korets repertoire, indenfor musikgenren, så det ikke kun er gospel der synges.  Repertoiret omfatter evergreens, swing, viser, gospel m. m.  Koret er idag på cirka 30 sangglade mænd og kvinder i alle aldre, hvoraf de 8 mandlige  sangere er et must, da mænd ofte kan være en mangel i mange kor.  Koret optræder ved flere lejligheder, og har gennem årene deltaget ved kultur og festuger, hospitaler, plejehjem, kirker og  med julekoncerter, en del messer er det også bleven til. Koret har netop i år sangens år fejret sit 10 års jubilæum, som blev markeret ved en kormatine på Cafe Borgerskolen.

Winnie.